Kender du følelsen af at du gerne vil hjælpe og please andre, men at du af og til glemmer at tænke på dig selv? Måske er det gået hen og blevet en vane for dig, således at du helt har glemt, hvad du gerne selv vil og hvad der giver dig energi?

Det at rejse ud sammen i regi af Teamcoaching uddannelse hos EmpowerMind.

Nu er rejsen så nået til 4. og sidste blog. Her er det måske er meget belejligt at genbesøge overskriften, der startede det hele - "det at rejse ud sammen" og spørge os selv, hvad har vi så set og erfaret på vores teamcoaching uddannelse hos Empowermind og ikke mindst i team øst.

Coach-Club hos EmpowerMind svigtede mig ikke. Jeg fik præcis, det med hjem jeg søgte. Næsten ingen kendte hinanden, og alligevel var der ingen overfladiske eller ligegyldige interaktioner. Min nysgerrighed skulle få næring. Jeg bruger de samme 5 værktøjer, og stiller de samme 35 spørgsmål. Jeg behøver opfriskning, repetition

Mette: ”Kender vi kulturen i teamet?”

I vores andet blogindlæg skrev Malene om vigtigheden af at måle "temperaturen" i vores teams for, at imødekomme udvikling af et team til et High- performance team.

Den sætning blev præsenteret for mig af Peter A.G. forleden dag i radioen. Ahh Peter, det hedder det da vidst ikke - en kæde er ikke stærkere end det svageste led. Eller hvad? Sætningen er yderst interessant i en coaching sammenhæng, tænker jeg.

I det tidligere blogindlæg skrev Jacob om den opgave, der ligger i at fornemme, hvor de enkelte teammedlemmer er undervejs i processen, i denne blog vil vi se mere konkret på, hvordan det kan foregå.

Læs her underunder, hvordan du modtager vores helt nye orange uniform.

Et af mine store ønsker med uddannelsen var at blive mere rummelig og blive en så lærerig faderfigur som muligt. Med 4 små børn er mit ansvar stort. Jeg får en stor indflydelse på deres liv og deres livskvalitet. Efter opstarten på uddannelsen virker rollen ikke så stor som før. Ikke at min indflydelse er blevet mindre eller at mit ansvar er blevet mindre – tværtimod.

Vi mødtes første gang i december 2016 til den første kursusdag som kommende teamcoaches hos Empowermind. Vi var alle fire modne, veluddannede og højt kompetente professionelle i hvert vores felt. Og tillige havde vi uddannelse og erfaringer som certificerede coaches. Vi kendte ikke hinanden. Vi havde tilmeldt os samme uddannelse. Og så boede vi alle fire øst for Storebælt – dét afgjorde at vi blev sat sammen og skulle udvikle et team.

Jeg var desværre voksen - ret voksen, som i 40 år gammel - før jeg fandt ud af og blev klogere på, at der var noget der hed introvert og ekstrovert. Og hold da op hvor ville jeg have været glad for at vide det som teenager!

Det har lige været fastelavn. Mange af os forbinder det nok mest med fastelavnsboller, masker, mere eller mindre fantasifulde udklædninger og slå-katten-af-tønden-arrangementer for børn. Sådan lidt Halloween 1.0. Men oprindeligt er den larmende fastelavn indledningen til fastetiden. En stilhedens og eftertænksomhedens tid, klædt i melankolsk violet. En tid med afkald og afsavn.

Dét at starte op på coachuddannelsen var for mig et stort ønske. Jeg havde undersøgt en del omkring diverse tilbud og fandt frem til at uddannelsen hos EmpowerMind var den, som jeg fandt mest interessant. At den ikke var så rammesat og fastlåst, som de andre uddannelser virkede til at være, var tiltalende. I en verden i evig forandring, er jeg overbevist om, at min tilgang til coaching også må være det.

Jeg læste forleden at Danmark er det land i verden hvor flest hader Trump. Det er muligt det er sandt. Det er også muligt det er forståeligt. Det er til gengæld en rigtig dårlig strategi. Både for dig selv og for Danmark. Læs videre her og find ud af hvorfor.

Hvis du oplever, at du sover dårligt om natten, så er du ikke alene. Mens du ligger i nat og er frustreret over ikke at kunne falde i søvn igen, deler du oplevelsen med omkring to millioner andre danskere. Mere end fire ud af ti danskere har sovet dårligt de sidste to uger, men hvad kan du bruge det til, når du ligger der og roder rundt?

Hvordan sikre vi os mest mulig energi til at opnå vores ønskede udvikling?

En del af de drømme vi har forbliver måske drømme, fordi vi automatisk ser dem som uopnåelige?