Én for alle og alle for én!

Hvornår har du sidst prøvet at være i et team, hvor der var ”musketerånd”, som nogen kalder det? Du ved den her oplevelse af, at vi alle hjælper hinanden mod et fælles mål. Vi er med til at udvikle hinanden gennem god feedback, og vi er åbne og ærlige overfor hinanden. Vi oplever kort sagt, at alle forsøger at hjælpe hinanden til at være den bedste udgave af sig selv. Vi udfordrer hinanden på de aftaler, vi tidligere har indgået og drøfter disse på en sober og konstruktiv måde. Vi rykker som team og alle er med.

Team mødet

Kurt tager sig selv i, til et team møde, at tænke, at Lise, som taler lige nu, simpelthen ikke har ret i det, der bliver sagt? Samtidig tager han sig selv i at lade være med at sige noget, "for ikke at ødelægge stemningen"? Han satser på, at Lise nok selv på et tidspunkt finder ud af, at der skal noget andet til, end det hun foreslår.

Jeg kom en dag cyklende forbi zoologisk have og mine øjne fangede en kameramand og journalist, der skulle til at interviewe en person. Jeg var mega optaget af det optrin og tænkte, gad vide hvem det mon var - det kunne jo være sjovt om det var en kendt person "man lige havde set". men jeg så ikke nogen umiddelbare kendte ansigter. Da mine øjne så begyndte at zoome mere ud, fik jeg øje på en bil på ambassadeplader og to politibiler, der holdt længere henne af vejen. Da begyndte jeg at tænke over om jeg havde høre noget i nyhederne om specielt besøg i zoo, men det mindedes jeg ikke.

"Han smider da ikke bananen ud af vinduet mens han holder lige der, gør han det?" tænkte jeg. I samme nu gjorde han det sgu! Han sad i en bil hvor der stod ”xxx ejendomsservice” og han holdt parkeret ved en etageejendom, som jeg gætter på han skulle servicere på en eller anden måde. Jeg blev forbløffet og forundret over at han i dagslys med mange andre mennesker omkring ham, bare smed den ud på vejen. Jeg er den dag i dag forundret over den opførsel! Der er så mange ting der ikke passer sammen i denne sekvens.

Hvad fatter siger er altid det rigtige!

For et par dage siden spillede jeg “Another one bites the dust” med Queen. Jeg kom til at skrue lidt højt op, da jeg faktisk havde glemt, hvor godt jeg kan li’ den sang :) Min datter Amalie kommer ned og udbryder; ”Hey, det er den fra bilreklamen” (Dacia Duster), og begynder at synge; ”I want to drive a duster”, hvortil jeg svarer; ”nej, de synger: another one drives a duster”. Min datter modargumenterer; ”nej, de gør ej”! Og så begynder jeg at argumentere for, hvorfor det er MIN tekst, de synger, og ikke hendes. Til sidst efter et par omgange med uenighed går hun (hun gider ikke høre mere på mig!)

Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i.
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.

Jeg har for nylig været til et foredrag om positiv psykologi, hvor ordet mekaniker blev brugt som billede på, at vi arbejder på at udbedre fejl i "motoren". Det er helt naturligt for vores hjerne at vurdere farer og trusler hele tiden. Den er ikke vant til at tænke på fremtiden og forestille sig noget der ikke er sket endnu. Det er til gengæld din fordel, for det gør dine muligheder for at forme din fremtid bedre. 

Når jeg tænker tilbage på det sidste års tid og ser på hvor jeg er i dag, er der godt nok sket meget. Sidder ved mit ny-indkøbte skrivebord på gangen i mit hus, og er ved at forberede et liv som selvstændig ledelsesrådgiver. Hvem havde nogensinde troet det om den generte Morten fra Erritsø, der har prøvet ikke at "stikke for meget ud".

Så dukkede der noget mere op i forårsrengøringen! Og det, der dukkede frem af støvet er, hvad har jeg brugt uddannelsen til i arbejdsmæssig sammenhæng! Jeg har fået øjnene op for hvor kraftfuldt coaching er som et ledelsesværktøj. I mit job som ledelsesudviklingskonsulent møder jeg rigtig mange nye og erfarne ledere, der alle har et indædt ønske om at være succesfulde i deres job og på den måde gøre karriere.

Tænk hvad en uddannelse som coach egentlig sætter gang i!

Nu hvor uddannelsen er overstået har jeg det lidt ligesom Neo i Matrix filmene. Jeg har spist den røde pille og oplever nu verden på en helt anden måde. Du kan også sige at regnbuen har fået flere synlige farver for mig. Jeg er simpelthen blevet reddet fra mig selv og nogle af mine begrænsende overbevisninger.