I 2004 lavede en forskergruppe med den berømte psykolog, Daniel Kahneman, i spidsen en undersøgelse, der skulle vise, hvordan folk bruger deres tid, og om de har positive eller negative oplevelser med det, de gør. Tid med børnene kom ind på en 12.plads. Resultaterne siger noget om forskellen mellem hedonistisk - og eudaimonisk glæde.
De fleste forældre siger, at deres børn er deres største glæde i livet. Noget tyder på, at det er løgn. Da Kahneman og company bad forældrene om at rangere deres aktiviteter efter, hvor positive de var, kom samvær med børnene ind på en 12.-plads.
Mad, TV og en lur slog børnepasning med flere længder.
Hedonistisk lykke
Der er imidlertid her tale om en helt bestemt opfattelse af lykke, den hedonistiske. Hvis man har den hedonistiske lykke som mål, handler livet om at opleve lykke mest muligt. Man forsøger altså at undgå ubehagelige oplevelser. Det er den samlede lykke, man går efter. Her kan det altså godt betale sig at se noget TV, mens man spiser og måske falder i søvn på sofaen.
Spørgsmålet er imidlertid, om man bliver lykkelig af at være glad det meste af tiden. De græske filosoffer havde et andet lykkebegreb, det eudaimoniske, som basalt set betyder ”at stræbe efter det gode.” Lykke handler altså om at stræbe efter at leve et godt liv.
Derfor kan forældre godt være mindre glade men mere lykkelige, end før de fik børn. De lever simpelthen et mere meningsfyldt liv.
Hvad så? Reflektionspraksis
Daglig refleksion er én måde, hvorpå du kan komme tættere på lykke i eudaimonisk forstand. Prøv hver aften at stille dig selv tre spørgsmål:
- Hvad har jeg gjort forkert?
Hvad gjorde jeg rigtigt?
Hvad har jeg ikke gjort?