Nyhederne her til morgen meddelte at en ny PhD afhandling har fastslået, at flere og flere unge piger bliver ramt af depression.
For os er det desværre ikke en nyhed. Vi har de sidste år haft flere og flere unge piger i behandling, en ting er at depression aldrig er morsomt, men når det rammer piger ned i 12 års alderen, så er det en tragedie!
I nyhederne udtalte en chefspykolog at årsagen nok skulle findes i øgede forventninger, der er vanskelige at leve op til, og det er en del af sandheden, men ikke den hele.
Sagen er at vi ikke skal glemme at det er de store forventninger til egen præstation der har skabt fantastiske mennesker, der har lavet fantastiske ting igennem historien. Derfor har 12-tals pigerne på den ene side et enormt potentiale til at flytte verden et nyt sted hen. På den anden side er der nogle andre faktorer, der gør at deres verden bryder sammen, når ikke de får deres 12-tal.
LÆS OGSÅ: "En kæde er ikke svagere end det stærkeste led"
Dels handler det ofte om grundlæggende selvværd. Når vi hænger alt op på selvtilliden, og det ikke lykkes at få 12 fordi der var en anden der var bedre, og der ikke er selvværd inde bagved, så er jeg pludselig en fiasko, og det er hårdt at være.
Derudover handler det om ydrestyring. Når jeg gennem hele min barndom har navigeret efter hvad andre tænker, fremfor at være groundet i mig selv, så er jeg super følsom overfor situationer hvor jeg ikke lykkes, hvorved ”de andre” skal se på det uperfekte menneske.
Det bliver absolut ikke bedre af at rigtigt mange unge i dag sammenligner sig selv med deres venner på facebook hvor de fleste fremstår som perfekte. Når jeg sammenligner mig med det perfekte, er det op ad bakke.
Så handler det om at mange af vores skønne curling-børn ikke har oplevet modgang, og derfor ikke har lært at håndtere den. Vi kan kun lære at problemløse når vi møder problemer i livet, så når vi som forældre løser vores børns problemer, så gør vi dem den største bjørnetjeneste vi kan – med den bedste hensigt naturligvis.
Det er i vores erfaring kombinationen af disse tre faktorer sammen med ønsket om at præstere perfekt, der skaber forudsætninger for depression, men også angst og stress hos unge i dag, og der er stadigt flere.
Hvad skal vi så gøre ved det?
Den gode nyhed er at vi kan gøre noget ved situationen, og det er nemmere end de fleste tror.
Jeg har skrevet flere bøger om emnet gennem årene: ”Tro på dit barn” og ”Vejen til sund robusthed” indeholder anvisninger til præcis hvordan man kan styrke selvværd, understøtte indrestyring og øge problemløsningskompetencen.
Den aller nemmeste løsning er dog Mentaltræning. Gennem daglig Mentaltræning på et kvarter kan ovenstående faktorer trænes, og en positiv ”bivirkning” er at den unge får en mental distance til hverdagen. Forstået på den måde at der stadig er et ønske om at præstere godt, men uden at verden bryder sammen når det ikke går som ønsket.
Det er måske den enkeltstående vigtigste faktor til at undgå stress, depression og angst, og det sker af sig selv gennem mentaltræningen, der derfor virker hurtigt og effektivt.
LÆS MERE: "Depressionsfri med Mentaltræning"