Det går aldrig!!
Jeg blev fornyeligt spurgt om jeg ville være gæsteblogger for EmpowerMind. Det krævede ikke mange minutters overvejelse, - selvfølgelig vil jeg det. Samtidigt væltede tankerne ind, ”det kan du ikke”, ”det går aldrig”, ”du har jo ikke gjort det før”, og så blev det krydret med lidt jantelov ”hvem er du egentligt og hvad tror du lige at du kan bidrage med?”, ”det kan da godt være at andre har spændende nyheder som de kan dele gennem en blog, men hvad har du at byde på?” Smak hvad skete der?
Jeg arbejder i en innovativ, mellemstor Svensk og samtidigt global virksomhed i vækst, vi arbejder med forskning og er samtidigt kommercielle. Jeg arbejder som projekt leder og anvender coaching i mit daglige lederskab, jeg anvender værktøj, modeller og specielt spørgeteknikken fra coachingen, men mest af alt er det et mindset som jeg har implementeret som en ledestjerne i alt hvad jeg gør. Så hvad er det der gør at vi som mennesker har så svært ved at prøve noget nyt? Når vi for information om forandring eller når vi skal prøve noget nyt er den første reaktion oftest negativ. Frygten for det uvisse overskygger nysgerrigheden og evne til at se med åbent sind. Frygten lammer grupper og på det individuelle plan kan det hindre os i at forsøge og prøve noget nyt.
Læs også: "Leder, gå efter guldet!"
Jeg er fascineret af tiden vi lever i, af de sociale medier og hvordan en parallel verden udvikler sig, specielt for den generation som er vokset op med telefon, iPad, youtube hasttags og blogs. Det tog lidt tid for min ellers meget fleksible hjerne at få stoppet tanke myldret og se klart. Jeg var blev kapret, kapret af hæmmende overbevisninger af et mønster som jeg egentligt troede at jeg havde sluppet. For jeg har jo implementeret nye positive overbevisninger, jeg gør det jeg vil, jeg sætter mål, evaluere, justere og reflektere jeg anvender coaching i min hverdag, både privat og på arbejdet. Poletten faldt ned PANG selvom vi træner og hele tiden prøver at være den bedste udgave af os selv så kan vi i visse sammenhænge helt miste grebet og falde tilbage i gamle vaner. Det der er forskellen der gør forskel er hvor længe vi forbliver paralyseret. Jeg vil altid være i en lærende proces! Livet er en lærende proces! Vi udvikler os gennem oplevelser som dette så tak, tak af hele mit hjerte fordi jeg fortsat udvikles og udfordres. Det er præcis i denne type af situationer, når vi står med et ben uden for comfort zonen at vi udvikler os allermest, at vi lære nyt, vi skaber nye tankespor og nye erfaringer. Det er som et krydderi på tilværelsen, det er det der for os til at flytte os til næste niveau. Jeg ser det som en trappe, hvor jeg, når jeg går i stå, bliver udfordret eller tænker tanken at det går aldrig, står ved et trin, når jeg slipper paralyseringen og ser de hæmmende overbevisninger i øjnene så kan jeg pludselig løfte mig til næste trin. Lærdommen og de nye erfaringer bliver en del af mig og ligger nu i trinnet som en del af min platform.
Jeg havde faktisk tænkt at mit indlæg skulle handle om en projekt kompetence uddannelse som vi er ved at gennemføre på min arbejdsplads. I projektet skaber vi et fælles sprog, vi udvikler en projekt proces og vi træner i den. Ulighed gør stærk og der er brug for alle, der er brug for at vi tænker forskelligt for at vi kan være innovative, kreative og proaktive. Samtidigt er vi nød til at forstå hinanden, tale et fælles sprog og sætte tydlige mål. Vi gennemføre denne uddannelse som en lærende proces og justere undervejs for flexibilitet er vigtigt for os. Nu tænker du måske hvad har nu det her at gøre med coaching?
En central parameter i coaching er at vi ved hvor vi vil hen og at vi tør sætte mål, når vi ved hvor vi skal hen altså hvad vi sigter på så ved vi også om vi er på ret vej i løbet af proessen. Kommer vi på afveje kan vi navigere tilbage på sporet. Vi kan stille spørgsmål for at belyse forhindringer, problemer og udfordringer på vejen, vi kan helt enkelt anvende den feedback vi får undervejs. Ved at kaste lys på det som er uklart kan vi skabe tydlige målbilder som kan kommunikeres og forankres både på et individuelt plan og i en projekt gruppe. En anden vigtig parameter når først målet er sat er at stole på processen. For når først vi har gjort forarbejdet, trænet og planlagt så skal vi tro på at når vi gør vores bedste så har vi de bedste muligheder for at lykkes. De samme to parametre er helt centrale i projekt arbejde.
I projekt kompetence uddannelsen arbejder vi med hele organisationen, vi arbejder i workshops hvor vi bruger tid på at stille spørgsmål for at forstå hinandens verdensbilleder, vi sætter også rammen for hvordan vi vil arbejde med projekter. I løbet af en dag med kollegaer hvor der diskuteres på kryds og tværs oplever jeg en utrolig udvikling som oftest er den største for dem som er mest negative når de træder ind ”hvorfor er dette vigtigt for mig” ”hvad tror i at jeg kan lære af dette?” visse kan tilmed udstråle en kropslig skepsis. Som dagen skrider frem, bliver der kastet lys over uklarheder, og det faktum at vi alle ser og oplever ud fra vores individuelle verdensbilleder gør at deltagere pludseligt tør træde ud på ny grund, i det øjeblik at det går op for dem at deres verdensbillede ikke er sandheden og at vi ikke alle tænker præcis som dem ”aha ser du det sådan, nu forstår jeg, jeg ser det sådan her!” så nærmer vi os hinanden på et helt nyt plan som er udviklende og stimulerende.
Så hvad vil der ske for dig hvis du kan anvende den negative tanke: ”Det går aldrig” som en trigger for at sætte et nyt mål??
